Sidste på WCCE er på den ene side en anelse vemodigt, på den anden side en passende konklusion på en god uge.
Dagens første kollega er Kaj S. Nielsen, der jo har været en af fødselshjælperne
for SkoleIT, som virkelig ser ud til at være et af de danske tiltag, der har
aftvunget de udenlandske deltagere uforbeholden respekt. Kaj slår nu sine folder
i vores ITMF-sekretariat.
Når man skal ind til den største af netcafeerne for at checke sin mail m.v., kan man
ikke undgå at komme forbi Analyseenhedens stand. På et tidspunkt havde jeg svært ved at
genkende Lars Huge, der figurerer her på billedet, fordi en konferencedeltager
på vej hen til netcafeen spurgte ham om det var her man checker sin mail. Hun tog sin
pung frem og spurgte hvad det kostede. Jeg havde jo aldrig troet at jeg skulle høre
Lars udtale ordene: "Det er gratis".
En interessant del af konferencen drejede sig om disse posters. Ud over at de hang der,
var der i programmet et tidspunkt hvor ophavsmanden havde mulighed for at præsentere
sine posters for en gruppe tilhørere.
Det formelle punktum for konferencen skulle sættes med den såkaldte closing session. Her byder Dorte
velkommen til den og introducerer dagens keynote speaker.
...som er Scott Welch fra Centrinity (dem med FirstClass).
Han har været CEO og president i firmaet og har nu givet sig selv titlen "Chief Evangelist".
Han prædikede primært om at FirstClass er et virkelig unikt system, og viste forskellige
features live, på en yderst overbevisende måde.
På et tidspunkt havde han over 30 vinduer åbne, men det hele endte godt alligevel...
Salen var pænt fyldt op. Det er altid et godt tegn at folk ikke begynder at "sive" til sidst.
Formanden for IFIP, Brian Samways, fik sagt tak til alle, og særligt til UNI-C. Dorte Olesen blev takket
for at have reddet konferencen fra aflysning, og hele holdet, personificeret ved Christine Mohr, fik
også en stor og velfortjent tak.
Brian bragte også tre 12-årige australske piger op, der havde deltaget i det
hele. Det udløste med nogle velvalgte kommentarer næsten de største klapsalver. Bl.a. da de sagde at
det her havde handlet for meget om computere og for lidt om læring, og at de synes at
man skulle putte pensum ind i computeren i stedet for computeren ind i pensum.
Næste WCCE konference i 2005 i Sydafrika blev introduceret af en gut dernede fra, som
fyrede nogle jokes af og gjorde reklame for ideen. Han havde imidlertid en sjældent
brugt pointe: Tag derned for at få noget ud af det selv, men tag også derned for
at dele ud af jeres erfaringer til nogen, der virkelig har brug for dem!
Til sidst erklærede Peter Bollerslev at konferencen var lukket, og så var det ellers klapsalver, oprydning og sammenpakning, der stod
på programmet.
Jeg vil også gerne slutte mig til koret af taksigelser til alle dem, der gjorde en forskel ved det her arrangement. Alt hvad jeg oplevede gik simpelthen helt som det skulle. Det viser endnu en gang at UNI-C kan gøre det utrolige, når vi bestemmer os for det.
Jeg er i hvert fald stolt over at være en del af det foretagende, der har formået dette her.